døden.

Livet slutter jo på et tidspunkt. Mit liv, dit liv. Alle skal dø på et eller andet tidspunkt - desværre. Jeg har aldrig oplevet, at en fra min familie er død. Jeg har delvist unge forældre, og det er nok en af grundene til det. Forleden holdt jeg familiefødselsdag for min mors side af familien. Min elskede oldemor har det ikke godt, og det er snart hendes tur til at komme i Himlen. Det var svært at sidde og kigge på hende. Hun kunne ikke engang spise et stykke kage, eller drikke en kop kakao, uden hun rystede helt vildt. Jeg glæder mig ikke til den dag, hun dør. Men jeg ved, at tiden snart er inde. Jeg ved jo slet ikke, hvordan det er at miste en fra sin egen familie. Til gengæld mistede jeg en meget nær ven sidste år. Man kan godt kalde ham min ven, selvom han var voksen. Han blev skudt på en jagt. Selvfølgelig var det en ulykke. Men tænk at hans børn skal leve uden en far. Årh, jeg var så ked af det i mange, mange dage efter. Og tænk at dø på den måde? Jeg tænker tit på dig.. på hvordan du har det deroppe. På da du levede og de somre, vi tilbragte sammen. Jeg elsker dine to søde hunde, og hver gang jeg kigger på dem, kan jeg ikke andet end at tænke på dig. Du var altid så glad. Vi elsker dig!
http://www.youtube.com/watch?v=yKht-uilWdk

Jeg glæder mig ikke til, at det bliver nogen fra min families tur til det. Men det sker jo på et tidspunkt!
Hvil i fred..

xoxo me.